SPORT OG FRITID

Fritidscentre i Varde Kommune

Få pulsen op, hav det sjovt og dyrk den sportsgren, der passer til dig i en af Varde Kommunes mange fritidscentre.

Dag1-2-OeGU_009-scaled-750×500

I Varde Kommune tilbyder vi idrætsfaciliteter og idrætshaller, hvor du kan alt fra at svømme, svinge ketsjeren og spille bold med vennerne.

Læs mere om de forskellige faciliteter herunder.

 

Helle Hallen i Årre

I Helle Hallen kan du svømme en bane i svømmehallen, eller dyrke fællesskabet til aktiviteter som fodbold, badminton og gymnastik i en af hallerne.

Du kan også træne i Helle Motionscenter, eller gøre brug af Helle Hallens udendørsaktiviteter såsom kunstgræsbanen eller spille en fodboldkamp på 11-mandsbanen.

Hodde-Tistrup Hallen

I Hodde-Tistrup hallen kan du blandt andet gå til forskellige boldspil, gymnastik og dans i den store idrætshal eller minihallen. Hvis du er mere til at give den gas på en cykel, kan du tage i multisalen, hvor der er et spinningslokale.

Vestjysk Bank Hallerne Ølgod

Hvis du synes, at padel er sjovt, tilbyder hallerne i Ølgod en udendørs padelbane, hvor du kan konkurrere med venner og familie. I Ølgod er der både to store haller og et mindre springcenter, hvor du kan gå til mange af de klassiske indendørsidrætsaktiviteter.

Du kan også få sved på panden i fitnesscenteret med tilhørende indoor cycling-område. I svømmehallen er det muligt at svømme en tur i konkurrencebassinet, men der er også plads til børnene blandt andet i børnebassinet.

Hvis du er tilflytter til kommunen, tilbyder Ølgod Hallerne tre måneders gratis adgang til svømmehallen og fitnesscenteret.

Lena og Carsten 03

Outrup Kultur og Idrætscenter

Outrup Kultur og Idrætscenter består af en stor hal og en mindre hal, hvor der blandt andet er plads til at spille indendørs boldspil og gå til gymnastik og JUMP. Du kan også tage i Outrup Motionscenter og få trænet de forskellige muskelgrupper eller få pulsen op både i fitnesscenteret eller i spinningslokalet.

Udenfor kan du spille bold med vennerne på boldbanerne eller på 11-mandsbanen sammen med fodboldholdet.

Janderup Aktivitetshus

Hallen i Janderup gør det muligt at gå til forskellige indendørs idrætsaktiviteter blandt andet badminton, fodbold og gymnastik. På Janderup Stadion kan du spille fodbold eller se en fodboldkamp med vennerne.

Du kan også træne i fitnesscenteret - enten alene eller i fællesskab med andre til cirkeltræning, indoor cycling og yoga.

Sportspark Blaavandshuk

Sportspark Blaavandshuk består af tre lokationer; Oksbøl Sportscenter, FitnessCenter Vejers og FitnessCenter Blaavand.

Sportsparken tilbyder et springcenter med blandt andet stortrampoliner og springgrave til dem, der elsker springgymnastik.

I svømmehallen er det muligt at svømme baner eller have en sjov dag med familie og venner i badelandet, hvor der både er rutsjebaner og vipper. I de to store idrætshaller kan du gå til forskellige boldspil og gymnastik, og du har også mulighed for at tage i fitness både i fitnesscenteret i Oksbøl, Blåvand og Vejers.

Hvis du er mere til udendørsaktiviteter, er der padelbaner og en flexbane af kunstgræs til fodbold og tennis.

Svømme

Horne Idrætspark

Du kan tage en fodboldkamp med vennerne på en af boldbanerne udenfor i Horne Idrætspark, eller spille krocket på en af krocketbanerne.

I hallen er det muligt at konkurrere i forskellige boldspil eller blive en del af et hold, som du kan træne med. Horne Idrætspark har også et fitnesscenter, hvor du kan give den gas enten på maskinerne eller til spinning.

Skovlund-Ansager Hallen

I idrætshallen kan du spille forskellige boldspil med dit hold eller gå til gymnastik i multisalen. Du kan også få pulsen op til indoor cycling eller tage en tur i fitness og træne på de forskellige maskiner i motionscenteret.

Form & Fritid Nørre Nebel

Tag ketsjeren i hånden og spil squash med vennerne på en af de to indendørs squashbaner i Form & Fritid, eller tag en konkurrence i padel på padelbanen udenfor. Hvis du er mere til at bevæge dig i vand, kan du tage i svømmehallen, hvor der både er plads til børn og voksne.

Udenfor finder du også to tennisbaner, boldbaner, et areal til krocket og en løbebane. I fitnesscenteret kan du styrketræne og få sved på panden alene eller deltage i de forskellige holdaktiviteter og holdsport i hallen.

Hanne og Lars 01 – Nr. Nebel

Sportium i Varde

Du kan nemt få tiden til at gå i Sportium. I svømmehallen kan børnene lege i plaskelandet, de mindste kan hygge sig i babybassinet, og de voksne kan svømme baner.

I bowlinghallen kan du konkurrere med vennerne eller familien, eller du kan tage dem med ud på tennis- eller padelbanerne til en kamp. Hvis du er til fodbold, kan du se fodboldkampe på Sydbank Stadion eller selv spille på boldbanerne.

Du kan bruge hallen indenfor til at spille forskellige boldspil, og i fitnesscenteret har du mulighed for at træne og få hjælp af professionelt personale.

Sportium driver også hallerne på Sct. Jacobi skolen, Lykkegårdsskolen og i Alslev og Billum.

Alslev Hallen

I Alslev kan du lave forskellige aktiviteter i hallen eller klublokalet såsom fodbold, håndbold, badminton, gymnastik og idræt. Udenfor kan du spille en fodboldkamp på boldbanerne, booke padel- eller tennisbanen eller blive en del af kroket eller petanque holdene. Hvis du hellere vil tage en tur i fitness, er der også mulighed for det.

Billum Hallen

Billum har en hal, hvor du blandt andet kan gå til gymnastik, floorball og badminton. Lidt længere væk fra hallen kan du også spille krocket, krolf og petanque på multiarealet for enden af Æblevej. Her mødes Gå-holdet også, hvor der er plads til alle aldre.

Dag2-5-Håndbold_001
Svømmehaller

Svømmehaller i Varde Kommune

Hop i baljen og leg med ungerne, nyd en svømmetur i ro og mag eller slap af i spabade og saunaer. Svømmehallerne i Varde Kommune byder på en bred pallette af muligheder for voksne, børn og familier.

Linda og Thomas 05 (1)

Helle Hallen i Årre

Med både små og store bassiner har svømmehallen i Helle Hallen noget for hele familien - uanset om du vil svømme baner, hoppe fra vipperne, plaske i børnebassinet eller suse ned ad rutsjebanerne.

For de voksne er der stilleaftener med dæmpet lys, beroligende musik og forfriskende saunagus, der skaber en atmosfære af ren afslapning.

Vestjysk Bank Hallerne i Ølgod

Om du er baby, barn eller voksen, er der et bassin for dig i Ølgod. Her kan de små nyde godt af det behagelige 33 grader varme børnebassin, der skaber et trygt og sjovt miljø for de små. Samtidig er der gode faciliteter til babysvømning.

For de lidt større børn er der mulighed for at give den gas. Og står du og skal holde en børnefødselsdag, er det også en mulighed i svømmehallen.

Er du mere til at svømme i ro og mag uden støj, er det muligt til en stille omgang morgen- eller aftensvømning.

Form og Fritid i Nørre Nebel

Svømmehallen i Nørre Nebel tilbyder tre bassiner skræddersyet til forskellige behov. Det store bassin er smart opdelt i en svømme- og legezone, der giver plads til sjov og motion.

Varmtvandsbassinet og børnebassinet er designet til de mindste, og skal du holde børnefødselsdag, er det også muligt i svømmehallen i Nørre Nebel.

Du kan også nyde en afslappende stund i saunaen, hvor der flere gange om ugen er saunagus samt særlige arrangementer som wellnessaftener og elitegus.

Sportspark Blaavandshuk i Oksbøl

Dyk ned i Sportspark Blåvandshuks 2500 m2 store svømmehal og badeland. Her kan du give den gas på den 25 meter lange svømmebane, kaste dig ud fra både et og tre meter vippen eller udfordre dig selv på klatrevæggen. I saunaerne kan du mærke varmen og opleve en forfriskende følelse, når der er saunagus.

Sportium i Varde

I Sportium finder du både svømmehal og wellness. Wellnessafdelingen inviterer dig ind i en verden af velvære med tre unikke saunaoplevelser, udendørsbassin og- brusere til det kolde gys i udendørsbassinet og en varm spa.

Svømmehallen byder på tre bassiner, hvor du kan svømme baner, tage spring fra tre meter vippen, prøve den lange rutsjebane og føle bølgerne i bølgebassinnet. De yngste kan boltre sig i babybassinet og lege med legetøj i vandet.

Hvis du gerne vil starte dagen i fred og ro, kan du i de tidlige morgenstunder gå til stille- og morgensvømning.

Klassiske sportsgrene

Klassiske sportsgrene for store og små i Varde Kommune

På tværs af byer og lokalsamfund finder du et rigt foreningsliv med alverdens muligheder for store og små. Du kan gå til alt fra gymnastik til fodbold til spejder. I denne artikel kan du finde inspiration til et udvalg af de mere klassiske fritidsinteresser.

ølgod

Velkommen til gymnastikkens højborg

Du kan ikke sig gymnastik uden at sige Vestjylland, og du kan ikke sige Vestjylland uden at sige gymnastik. Hvert år flokkes unge som gamle til kommunens haller og fritidscentre for at se de lokale gymnastikopvisninger.

Uanset om du er til springgymnastik, rytmegymnastik eller motionsgymnastik, er der en gymnastikforening for dig i Varde Kommune. Der er forældre-barn-gymnastik for de mindste, børne- og ungdomshold for de lidt større, hold for voksne og seniorhold for de ældste.

Du finder gymnastikforeninger i 26 byer i Varde Kommune, så der er rig mulighed for at finde et hold der passer til dig, dit barn eller din familie.

Prøv gymnastikkens Formel 1

Er du mere til at slå en flikflak eller en salto med skrue? Så er den særlige gren indenfor springgymnastik, Powertumbling, måske noget for dig.

Bliv klogere på Power Tumbling her 

gymnastik

Fodbold til alle aldre og niveauer

Uanset hvor du flytter hen i Varde Kommune, kan du være sikker på, at der er en fodboldklub i byen eller nabobyen. Her er fodboldhold for alle niveauer og aldre. Lige fra miniputhold og Old Boys til kvinde- og herrefodbold på eliteniveau.

Selvom Varde ikke har et Superligahold, kan vi sagtens måle os med dem. Tilbage i 2010 leverede Varde IF en vaskeægte sensation, da de til stor overraskelse vandt 4-2 over Brøndby IF i Pokalturneringen. Behøver vi sige, at jublen ingen ende ville tage?

Og så leverer vi faktisk overordentligt mange spillere til landet bedste række. Næsbjerg har nemlig gennem tiden leveret flere talenter til Superligaen end gennemsnittet. Den historie kan du læse mere om på Næsbjergs byfortællingsside her

fodobl

Udfordr vennerne i padel, tennis eller badminton

Badminton og tennis er to velkendte og populære sportsgrene inden for ketchersporten. I løbet af de seneste år har en ny spiller dog meldt sig på banen. Padel har taget Danmark med storm, og padelbanerne skyder op overalt. I Varde Kommune finder du både indendørs- og udendørs padelbaner i flere byer og lokalsamfund.

Vil du gerne gå til badminton, tennis eller padel tilbyder langt de fleste lokale idrætsforeninger minimum en af de tre sportsgrene.

Lena og Carsten 02 (002)

Mærk fællesskabet til spejder

Som spejder møder du andre børn, unge, voksne og familier til leg, fællesskaber og sjove aktiviteter i naturen. Du kan lære at bygge en hule, lave mad over bål, komme på lejrtur eller få seje mærker til din spejderuniform.

I Varde Kommune finder du følgende spejderforeninger:

  • FDF
  • KFUM
  • DDS

Foreninger er fordelt bredt geografisk, så uanset om du bor i byen eller på landet er der ikke langt til den nærmeste spejderforening.

spejder

Spræl som en fisk i vandet til svømning

Lær at svømme, forfin din crawl eller forbedr din hundesvømning. Uanset hvilke niveau du er på, er der et hold for dig i en af de fem svømmehaller vi har rundt i kommunen. Her finder du alt fra babysvømning og børnehold til konkurrencehold og hold for personer med vandskræk.

Er du vild med at svømme, men ikke på hold?

Så kan dig og din familie altid selv tage ud at svømme og lege i en af svømmehallerne:

  • Helle Hallen ved Årre
  • Ølgod Hallen i Ølgod
  • Form & Fritid i Nørre Nebel
  • Sportspark Blaavandshuk i Oksbøl
  • Sportium i Varde

I svømmehallerne finder du både kolde og lidt varmere bassinerne, så de små også kan være med.

Nogle steder er der mulighed for morgen- og aftensvømning uden forstyrrelser, og i de fleste weekender er der fundet sjove legeredskaber frem til børnene.

Svømme

Fandt du ikke din fritidsinteresse?

Bare rolig, vi har helt sikkert noget for dig. Dyk ned i vores mange tilbud for store og små.

Find en lidt anderledes fritidsaktivitet

Gå på opdagelse i foreningsportalen

FRITIDSAKTIVITETER

Fritidsaktiviteter for dig med en særlig interesse

I Varde Kommune er der rig mulighed for at gå til klassiske sportsgrene som fodbold, håndbold, gymnastik og svømning, men her er også masser af plads til at dyrke nogle mere særprægede fritidsinteresser. Hvad det kunne være, kan du finde inspiration til i denne artikel

1600px_COLOURBOX51039626

Bliv en del af teaterverdenen

Brænder du for skuespil, revy og musicals, venter de skrå brædder på dig. Vi er en kommune med et stærkt udbud af teaterforeninger, og så er vi stolte af at være hjemsted for Danmarks største amatørteaterforening, 7-kanten.

 

Teaterlivet lever i bedste velgående på tværs af kommunen, og året rundt bidrager teaterforeningerne til kulturlivet med imponerende og gribende forestillinger.

 

1600px_COLOURBOX51038090

Prøv kræfter med gymnastikkens Formel 1

Power Tumbling er en gren indenfor springgymnastik for dig, der elsker at springe og have fart over feltet. Her bliver der slået flikflakker, saltoer med skrue og whip-backs i et højt tempo på en fiberbane.

I Varde Kommune kan du gå til Power Tumbling i Outrup, hvor der er hold for piger, drenge og en eliterække i aldersgrupperne mini, junior og senior.

 

Oplev kommunen til vands med Stand Up Paddle

Varde Å og de mange flotte søer rundt om i kommunen indbyder til Stand Up Paddle (SUP). En fritidsinteresse og motionsform der er blevet meget udbredt de seneste år. Du kan enten dyrke SUP selv med familie og venner eller i klubber.

Her i kommunen holder SUP-klubben til i Varde, men tager i fællesskab på tur overalt i vores område, hvor der er vand. Klubben holder også intro- og instruktørkurser, så du kan komme godt fra start

1600px_COLOURBOX56346875

Adrenalinen får frit fald i 3000 meters højde

I udkanten af Varde ligger Varde Flyveplads, der huser Varde Faldskærmsklub, som er Danmarks største faldskærmsklub.

Her kan du mærke det vilde adrenalinsus, når du hopper ud i frit fald 3000 meter over landjorden for til sidst at svæve ned til udsigten af den smukke natur.

Varde Faldskærmsklub er både til nybegyndere og erfarne springere.

Få fart over feltet på to hjul

Er du til fart og spænding på to hjul, er du landet i den rigtige kommune. Her kan du få fart over feltet til blandet andet BMX og speedway.

Varde BMX-klub er en klub for alle, hvor medlemmerne er nybegyndere, motionister og elitekører.

Skal der en motor på de to hjul, finder du kommunens speedwayklub i Outrup. Her har børn og voksne samt amatører og professionelle kunne give den gas på Varde Motor Arena siden 1973.

Dag2-4-BMX_010

Fandt du ikke din fritidsinteresse?

Bare rolig, vi har helt sikkert noget for dig. Dyk ned i vores mange tilbud for store og små.

Find klassiske sportsgrene for hele familien

Gå på opdagelse i foreningsportalen