Oksbøl og Vrøgum
Skovene omkranser Oksbøl og Vrøgum til den ene side af byerne, og bevæger du dig gennem dem vestpå mod Vesterhavet - der kun ligger 12 kilometer væk - kan du nyde det skønneste hedelandskab på vej forbi Filsø. Byernes omkring 3000 indbyggere mangler altså ikke muligheder for at bevæge sig i naturen - om det er på gåben med hunden, på cykel, til hest eller noget helt andet.
Mød borgerne fra Oksbøl og Vrøgum
Naturen ligger lige udenfor døren
Oksbøl blev et aktivt tilvalg for Lena og Carsten, da de i 2010 kom hjem efter fire år i Mellemøsten. Før udlandseventyret boede de i Hjerting, men parret ønskede sig et mindre og mere nært miljø til familiens næste kapitel. På det tidspunkt var børnene Magnus fire år samt tvillingerne Emma og Thilde 2,5 år.
Afstande til andre byer
Esbjerg
Varde
Skjern
Grindsted
Vejen
Vejle
Vesterhavet
Oksbøl
Oksbøl
Boliger i Oksbøl & Vrøgum
Køb, leje eller bygge? Lige meget om du leder efter en bolig til hele familien eller noget mindre til to mennesker, så er der noget at komme efter i Oksbøl og Vrøgum.
Her er både nye og ældre kvarterer, så du bestemmer selv, om du vil flytte direkte ind eller renovere, så du får det, som du vil have det. Byerne er bundet sammen på kryds og tværs af stier, så det er trygt for store og små at færdes.
Gode transportmuligheder
Oksbøl og Vrøgum ligger i et knudepunkt mellem Esbjerg, Varde og kystområderne ved Blåvand, Vejers, Ho og Skallingen. Byerne er omgivet af store skovområder og er begge stationsbyer.
I Oksbøl finder du alt til familiens hverdagsliv
Skole, SFO, børnehave og idrætscenter er samlet indenfor en radius på bare 1500 meter. Her er også et stærkt foreningsliv med egne haller og svømmehal.
Miniklubben og populært klubtilbud
Oksbøl er kendt for sin skole med Miniklubben og Samuelsgården, der byder på et meget populært klubtilbud fra 0. klasse til 18 år. Børn og unge er altså sikret en tryg og sjov fritid, når det ringer ud fra skole.
Fritid og foreninger i Oksbøl og Vrøgum
Du kan tage dig en frisk morgendukkert i svømmehallen, eller gå til old boys fodbold om aftenen. Der er et væld af gymnastiktilbud til alle aldre, og du kan også vælge yoga eller måske padeltennis. Faciliteterne i Oksbøl er helt i top, og foreningslivet blomstrer, så der er noget for alle i familien.
Da Oksbøl var Danmarks 5. største by
I årene efter 2. verdenskrig voksede Oksbøl til at blive en af Danmarks største byer, da staten etablerede en flygtningelejr for de tyske flygtninge efter krigen. Du kan i dag få et indblik i livet i lejren på museet FLUGT, der ligger i Oksbøl.
By med egen sportspark
Oksbøl og Vrøgum er en højborg for foreningslivet i det vestjyske. Med egen sportspark med haller og svømmehal er der et stort udvalg til familien, lige meget om man ønsker at dyrke gymnastik, spille fodbold eller padeltennis.
Gode legepladser
Der findes rigtig mange gode legepladser i byerne, blandt andet Ballonparken med grillplads, borde og bænke i Vrøgum og den lille legeplads i parken ved Søndervang med kvalitetsprodukter.
Skole og børnepasning i Oksbøl og Vrøgum
Blåvandshuk Skole byder børnene ind fra 0. til 9. klasse, og før skoletiden er der både dagpleje, vuggestue, naturbørnehave og almindelig børnehave at vælge mellem.
Byen er kendt for sine klubtilbud, som dækker helt fra 0. klasse til de 18 år. Børn og unge er altså sikret en tryg og sjov fritid, når det ringer ud fra skole.
Skoler i Oksbøl og Vrøgum
Børnehaver i Oksbøl og Vrøgum
Butikker og erhverv
Der er to dagligvarebutikker i Oksbøl, og du finder også dametøj, blomster, genbrug og andre specialvarer. I Vrøgum finder du et stort udvalg af antik og sjove lopper. Bliver du sulten, er der mulighed for at bestille mad eller gå på restaurant.
Service- og produktionserhverv
I Oksbøl og Vrøgum er der flere håndværksvirksomheder, frisører, ejendomsmæglere, café, bryghus, værtshus fotografer, Oksbøl Savværk og meget mere.
Shopping og is ved badebyerne
Der er ikke langt til badebyernes store udvalg af butikker, hvor man kan kombinere shopping med en is.
Vidste du, at ...
- Postnummeret i Oksbøl og Vrøgum er 6840
- Der er omkring 3000 indbyggere i Oksbøl og Vrøgum
- I byen er der dagplejere, vuggestue, børnehave, skole, sfo og klub
- Sportspark Blåvandshuk som ligger Oksbøl har idrætshal, svømmehal, springhal, padeltennis og meget mere
- Der i Oksbøl ligger Danmarks største skyde- og øvelsesterræn ved Oksbøl Kaserne
Vil du høre mere om Oksbøl og Vrøgum?
Vil du gerne vide mere, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af vores byrepræsentanter:
- Henrik Vej Kastrupsen, Oksbøl på tlf. 61 20 20 01
- Annette Blaabjerg, Vrøgum på tlf. 51 68 18 89
- Niels Vaseli Mygind, Vrøgum på tlf. 20 91 08 51
Vil du gerne vide mere om Blåvandshuk Skole, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens leder på tlf. 79 94 73 90
Du er velkommen til at kontakte daglig leder af dagtilbuddet i Oksbøl på tlf. 53 61 11 04