Nordenskov
Nordenskov ligger tæt ved skov og sø, og markerne omgiver byen til alle sider. Her finder byens godt 700 indbyggere ro og plads samt et stærkt fællesskab. Byens foreninger giver dig mulighed for et rigt fritidsliv, og Nordenskov formår hvert år at stable et brag af en musikfestival på benene. Samtidig er Nordenskov en by, der går forrest i den grønne omstilling.
Mød borgerne fra Nordenskov
Optimalt familieliv
Hvis ikke Sergentskolen i Sønderborg var flyttet til Varde i 2014, så havde Jesper og Louise nok aldrig fundet ud af, hvor Nordenskov ligger. Men da først parret havde taget beslutningen om at følge med Jespers arbejdsplads, kiggede de sig omkring efter et nyt sted at slå sig ned i nærheden af Varde Kaserne.
Afstande til andre byer
Esbjerg
Varde
Billund
Grindsted
Vejen
Kolding
Vejle
Herning
Skjern
Nordenskov
Nordenskov
Boliger i Nordenskov
Er du på boligjagt, kan du både finde et parcelhus på en tryg villavej eller et hus på landet lige rundt om Nordenskov. Drømmer du om at bygge dit eget, så er der også byggegrunde at få i byens nye kvarter. Byen byder også på lejeboliger i forskellige størrelser, så du kan finde et hjem til alle livets faser.
God beliggenhed
Jobmuligheder er der mange af i en god radius fra Nordenskov. I bil er du i Varde på et kvarter, Grindsted på cirka 20 minutter og Esbjerg og Billund på 30 minutter.
Årets fest i Nordenskov
Byen er kendt for "Owen Luft", og folk strømmer til fra nær og fjern den dag for at høre de største danske navne og drikke en øl sammen med de gæve folk fra Nordenskov.
Vild natur i alle retninger
Holme Å smyger sig tæt forbi Nordenskov på vej mod Karlsgårde Sø. Her er rig mulighed for at sætte kano, SUP-board eller kajak i vandet og nyde naturen.
Fritid og foreninger i Nordenskov
Nordenskov Ungdoms- og Idrætsforening sørger for et stort udvalg af aktiviteter til familiens fritid. Her er både mulighed for at røre sig på motionistniveau og serve sig til Danmarkseliten i volleyball.
Så lige meget om du er til gymnastik, crossfitness eller krocket, så burde du kunne finde en aktivitet, der passer dig.
Syvdobling af byens indbyggere hvert år
Nordenskov afholder hvert år festivallen Owen Luft, der tiltrækker store musiknavne og 5000 gæster. Festivalen har solgt godt 20.000 liter øl på en dag.
Et stærkt foreningsliv venter på dig
I Nordenskov Ungdoms- og Idrætsforening er der fritidstilbud til store og små. Her kan du for eksempel gå til forældre-barn gymnastik, spille floorball, volley og fodbold eller tage et slag bob i fællesskab med andre.
Bæredygtig landsby
Nordenskov er en LAR landsby. Det betyder at i stedet for at separere regnvand og spildevand, har flere gader i byen mulighed for at nedsive regnvandet på egen grund. Det er både en billigere og mere bæredygtig løsning!
Skole og børnepasning i Nordenskov
På Nordenskov Skole går børnene fra 0. til 6. klasse. Herefter tager de bussen til Næsbjerg Skole, der ligger cirka otte kilometer væk. Der er også SFO fra 0. til 3. klasse i Nordenskov.
Til byens mindste borgere er der tilbud om dagpleje og børnehave, så mor og far kan komme på arbejde.
Butikker og erhverv
Når der skal mad på bordet i hjemmet, er Dagli'Brugsen stedet at gå hen. Her finder du et stort udvalg, som du kan supplere med lokalt økologisk oksekød fra en nærliggende gård.
Service- og produktionserhverv
Vil du forkæle familien kan du købe mad fra grillen eller kroen, hvor der også er plads til at holde den næste store fest. Byen huser også egen frisør, genbrugsbutik, galleri og mekaniker.
Anlægget som samlingspunkt
Anlægget i Nordenskov er et samlingspunkt i byen. Her er der en stor legeplads med hoppepude, og det er også her, den årlige sankthans fejring foregår.
Vidste du, at ...
- Postnummeret i Nordenskov er 6800
- Der er knap 700 indbyggere i Nordenskov
- Nordenskov har dagplejere, børnehave og skole
- Nordenskov ligger kun fem km fra idræts- og svømmehallen, Helle Hallen
- Øse Efterskole ligger ved Nordenskov
Vil du høre mere om Nordenskov?
Vil du gerne vide mere, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af vores byrepræsentanter:
- Jonas Foldager - tlf. 61 28 68 23
- Sofie Jensen - tlf. 40 19 80 65
- Carsten Madsen - tlf. 26 79 40 31
Vil du gerne vide mere om Nordenskov Skole, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens leder på tlf. 79 94 88 30
Du er velkommen til at kontakte daglig leder af Dagtilbuddet Teglhuset på tlf. 31 35 30 49