UNG EFTER SKOLETID i Varde Kommune
Efter skoletid er der masser af tilbud og fællesskaber til unge i ungdomsklubber og Ungdomsskolen. De lokale foreninger har en sportsgren til dig, uanset om du er til sved på panden, sang og musik eller har lyst til at blive frivillig. Skal der tjenes lidt ekstra lommepenge, kan du også få et fritidsjob.
Find den rette fritidsaktivitet for dig
Der er en masse at give sig til i fritiden, uanset om du er til sved på panden, fart og action eller boldspil. Du kan gå til en masse forskellige sportsgrene, blandt andet fodbold, håndbold, powertumbling, taekwondo og badminton. Gå på opdagelse i foreningsportalen og find den sportsgren der passer dig.
Er der en spirende gymnastik- eller fodboldtræner gemt i dig? Vil du have personlig udvikling, nye kompetencer og et fantastisk fællesskab, hvor du samtidig styrker dit CV? Så kan du blive frivillig i Varde Kommune og i en af de mange foreninger. Bare grib fat i den forening der har fanget din interesse og scor en tjans som frivillig.
Endnu flere muligheder for sjove aktiviteter med vennerne
Bowling
Du kan lave strikes og spares i fire bowlinghaller rundt i kommunen.
Svømmehaller
Øv dine bomber og hovedspring i kommunens fem svømmehaller.
Jump
Prøv kræfter med det populære jump fitness, hvor sveden vil dryppe.
Golf
Lav en hole in one på en af kommunens fem golfbaner.
Padel
Tag vennerne med og prøv padel i flere byer i kommunen.
Ridning
Om du er til trav, spring eller galop, så findes der et niveau til dig.
Er teater og musical noget for dig?
Hvis du synes, at det er spændende at fordybe dig i en verden fuld af skuespil, musik og kostumer, tilbyder Varde Kommune forskellige steder, hvor du kan udfolde din kreativitet. Flere af teaterforeningerne har ungdomshold.
Ungdomsklub og Ungdomsskole
Ungdomsklubberne er et åndehul til teenagere fra 7. klasse til 18 år, hvor unge mødes om aftenen til en masse fede aktiviteter, hygge, fester og arrangementer. Klubberne findes i Varde, Agerbæk, Nørre Nebel, Ansager og Ølgod. Ungdomsklubberne arrangerer eksempelvis:
- Halloweenfest
- Shoppetur til Aarhus
- Food- og Film aften
- Drenge- og pigeaften
Varde Ungdomsskole er fritidsundervisning for teenagere fra 7. klasse til 18 år. Her kan du prøve kræfter med en masse spændende og kreative fag, hvor du får lov til at bruge hænderne, fødderne, øjnene og ørerne. I ungdomsskolen kan du blandt andet:
- Tage knallert- og traktorkørekort
- Komme med på studietur til udlandet
- Lære at sejle kajak
- Drengerøvsaften og Girls night
Fritidsjob
Fritidsjobportalen
Er du klar til at tjene dine egne penge, er der masser af muligheder for at finde et fritidsjob. Særligt turismen giver mulighed for en lang række spændende fritidsjobs. Gå til fritidsportalen og find et fritidsjob, der passer til dig.