For evigt vardenser
Lasse er blevet i København for at snakke med sin ven Kalle. Kalle er 27 år, opvokset i Varde og nu bosat i København, hvor han til dagligt arbejder som journalist ved Berlingske.
På mange måder er Kalle det samme sted i livet som Lasse, og derfor vil Lasse gerne spørge ham, om han egentlig kunne finde på at flytte hjem til Vestjylland igen.
I afsnittet tager de en ærlig snak om de udfordringer, de ser ved at skulle flytte tilbage til Varde. Samtidig vender de alt det positive, som et liv i Varde kan tilbyde.
Dette er sidste afsnit af sæson tre af LIVET MOD VEST og dermed slutningen på Lasses rejse tilbage til Vestjylland.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.