LIVET MOD VEST

Fest, farver og fællesskab

Fest

Livskvaliteten er høj i Vestjylland, og en af hovedårsagerne er det stærke civilsamfund. Her giver man et nap med hos naboen, i fodboldklubben eller i børnehaven.

Særligt ved de vestjyske festivaler bliver der givet en hånd med. Her mærker du for alvor, hvordan lokalsamfundet bakker op, når passionerede mennesker gør en indsats for at skabe noget ud over det sædvanlige.

I denne episode af LIVET MOD VEST tager vores vært Christine til Oksbøl for at tale med Kasper Tor Mathiasen fra Blaavandshuk Musikfestival og til Nordenskov for at tale med Regina Kamp Arvad fra Owen Luft Kånsert. Alt sammen for at blive klogere på den solidaritet og hjælpsomhed, der hersker her på egnen.

Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.

Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.