Hvem køber hus i midt tyverne?

Det spørgsmål runger i Lasses halvtomme lejlighed, hvor alle pengene bliver brugt på huslejen. I København virker huskøb som en uopnåelig drøm, som kun nås med syv pletskud på lottokuponen.
Men i Nørre Nebel har Emma og Henrik i en alder af kun 26 år allerede deres eget nybygget hus på 173 kvm.
Dette er andet afsnit af sæson tre af LIVET MOD VEST, og hver mandag kan du de kommende uger lytte til et nyt afsnit af Lasses rejse tilbage til Vestjylland.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Lasse vender hjem

I sæson tre af LIVET MOD VEST tager Lasse dig med på en rejse fra København til sin hjemstavn i Vestjylland.
Tasken er pakket med gode spørgsmål, et par enkelte fordomme og en nysgerrighed på, om det er muligt at skabe et ungt liv i provinsen. For når man selv er flyttet til storbyen, fordi det vestjyske blev for småt, så skal der mere end god plads til at trække en hjem igen.
Dette er første afsnit, og hver mandag kan du de kommende uger lytte til et nyt afsnit af Lasses rejse.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Vestjyske jobmuligheder

Vores arbejde er en stor del af vores identitet, og ofte når du møder en ny person bliver du stillet spørgsmålet "Hvad arbejder du med?".
For flere er en af de store bekymringer ved at flytte til det vestjyske, om det er muligt at finde et godt job, og ofte er fordommen, at de fleste arbejder som landmænd, håndværkere og produktionsmedarbejdere.
Men er fordommen rigtig? Og hvad med akademikerne - er der jobs til dem?
I denne episode søger Christine svar på, hvilke jobmuligheder der er i området, når hun tager en snak med Nikolaj Chelander Knudsen, der er iværksætterkonsulent hos ProVarde, og Pia Hjort, der er chef for Skolesektionen ved Hærens Sergentskole i Varde.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Hvad får du for pengene?

Hvad kan man egentlig få for pengene, når man rykker vestpå?
Det er ingen hemmelighed, at der er stor forskel på, hvad en bolig koster, alt efter om postnummeret hedder Varde, Galten eller Frederiksberg.
Men hvor stor er forskellen? Og hvilke muligheder og begrænsninger giver det at bosætte sig på den jyske vestkyst?
Med helt konkrete eksempler i hånden dykker vores vært Christine ned i det økonomiske aspekt af livet mod vest. I dette afsnit sætter Pernille Oldgaard, der er økonomisk rådgiver og kendt fra profilen moneymum på Instagram, og Jesper Brorson, ejendomsmægler ved Nybolig i Varde, ord på de forskelle og muligheder, der er ved at bo i en mindre by kontra storbyen.
Svaret er klart: Frihed. Frihed. Frihed.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Hvad er der på menuen?

Er Vestjylland bare sovs og kartofler?
Det er en fordom, som mange har om madkulturen i Vestjylland. Men sådan er det langt fra.
For når først du har skrabet det øverste lag sovs væk, så finder du et væld af lækre råvarer, som bliver brugt i de vestjyske køkkener.
I denne episode dykker vores vært Christine ned i, hvad der kendetegner den vestjyske madkultur, når hun besøger Casper Rosendahl, der er ejer og chefkok på Arnbjerg Pavilionen, og René Bernhard, der ejer forretningen Local Food, der fokuserer på lokale råvarer.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Fest, farver og fællesskab

Livskvaliteten er høj i Vestjylland, og en af hovedårsagerne er det stærke civilsamfund. Her giver man et nap med hos naboen, i fodboldklubben eller i børnehaven.
Særligt ved de vestjyske festivaler bliver der givet en hånd med. Her mærker du for alvor, hvordan lokalsamfundet bakker op, når passionerede mennesker gør en indsats for at skabe noget ud over det sædvanlige.
I denne episode af LIVET MOD VEST tager vores vært Christine til Oksbøl for at tale med Kasper Tor Mathiasen fra Blaavandshuk Musikfestival og til Nordenskov for at tale med Regina Kamp Arvad fra Owen Luft Kånsert. Alt sammen for at blive klogere på den solidaritet og hjælpsomhed, der hersker her på egnen.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Finkultur i Vestjylland

Er der overhovedet et kulturliv i Vestjylland? Et spørgsmål som vores vært Christine ofte møder fra andre storbyboere efter hun er rykket fra København til Varde.
I sin jagt på svaret tager hun på museum med Claus Kjeld Jensen, der er direktør for Vardemuseerne, som blandt andet tæller de internationalt anerkendte museer Tirpitz og FLUGT. Museer, hvor Claus under opførelsen selv mødtes af holdningen: Hvorfor Vestjylland? Storkultur skal da ligge i København.
Men ambitionen er klar. Vi skal kunne måle os med de bedste i verden.
I dette afsnit får du et indblik i det vestjyske kulturlivs mange muligheder. Og så forklarer Claus, hvordan man skaber et museum for dem, der aldrig går på museum.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Dronningen af Filsø

I første sæson af LIVET MOD VEST nævnte flere gæster naturen som en afgørende faktor for, at de i dag bor i Vestjylland. Men hvad gør naturen længst mod vest til noget særligt, og hvordan adskiller den sig fra resten af Danmark? Det undersøger Christine i dette afsnit.
Merete Vigen er kendt som Dronningen af Filsø. Hun er naturvejleder og kender den vestjyske natur bedre end nogen anden. På en gåtur rundt om Filsø tæt på Vesterhavet hjælper hun Christine med at forstå naturen.
Du får i dette afsnit konkrete anbefalinger til unikke naturoplevelser. Og så forklarer Merete, hvordan du kan ”strække øjnene ud”.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Krudt, kugler og kærlighed

Når man vælger en karriere indenfor Forsvaret, venter den næste spændende jobmulighed nogle gange i den anden ende af landet.
Det giver mange overvejelser, som Kristian Jessen allerede har været igennem. Han er 38 år, officer på Oksbøl Kaserne og bor i Varde.
I LIVET MOD VEST taler Kristian med vært Christine Rasmussen om de tanker, som der blev gjort både før og efter at være flyttet til Vestjylland. Hvordan spørger man bedst sin kæreste om at flytte 300 km mod vest? Hvordan er kulturlivet på Vestkysten? Hvordan er det at etablere sig et nyt sted?
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Fra Los Angeles' scener til vestjysk idyl

Som barn forelsker Caroline Sander Jepsens forældre sig i et hus i landsbyen Sig langt væk fra hverdagen i Værløse på Sjælland. Selvom hun har en fantastisk opvækst, drømmer hun om et liv langt derfra på de store scener i udlandet som en del af de professionelle dansemiljøer i London, Los Angeles og Berlin.
Efter lidt tid i Los Angeles mærker hun, at det der virkelig trækker i hende, er drømmen om at åbne en danseskole i Vestjylland.
I dag er Caroline tilbage i Sig. Vestjylland, kærligheden og danseskoledrømmen har fået taget i hende.
Men hvordan er det at slå sig ned i en lille landsby, når vennerne fortsat går på café og bor i lejligheder i storbyen? Det er et af de store spørgsmål, Christine og Caroline kommer omkring i samtalen.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.