Her kan man altid få en hjælpende hånd

Da Tina Skak og Claus Henneberg ville slå sig ned sammen, var en del af deres vennegruppe allerede ved at slå sig ned i Outrup, hvor Claus også stammer fra.

En kæmpe tryghed

Tina arbejder som skolepædagog, mens Claus kører for en maskinstation en halv time fra Outrup. De første par år som en lille familie, oplevede de derfor værdien i det tætte fællesskab i byen. Der var altid en hånd til at hjælpe, når man havde brug for det.

- I marts 2019 fik vi Alberte, men der var desværre komplikationer ved fødslen, som betød, at hun skulle medicineres. Vi vidste ikke helt, om hun havde taget skade, fortæller Tina.

Det var nogle hårde første år, og her blev parret bare endnu gladere for at bo i Outrup.

- Det var svært, men folk her i byen har været åbne og turdet spørge ind. Og vi har fået al den hjælp, vi kunne tænke os i hverdagen. Claus arbejder meget i perioder, og jeg skal jo også passe mit arbejde, så det betyder alt, at man hjælper hinanden på kryds og tværs her. Der var bare nogen, der greb os. Vi er så taknemmelige for at bo her, fortæller Tina og tilføjer, at Alberte heldigvis er helt normalt fungerende i dag.

Hun går i dagpleje, mens storebror Valdemar nyder livet i byens gode børnehave, hvor Tina også hjælper til frivilligt.

- Senest har vi fået et stort beløb hjem til en musiklegeplads. Der er bare en vildt god opbakning fra byen, når der er nye projekter, siger hun.

Og nye projekter er der mange af. Tina er fornylig blevet jump-instruktør og har været med til at stable et jump hold på benene. Opbakningen er stor og idrætsgrenen er i vækst. Senest nyt er, at nybagte mødre også har muligheden for at svede igennem på den lille trampolin, da babyjump er blevet tilføjet til listen over sportsgrene i Outrup.

Foreningsliv og skøn natur

Tina Skak fremhæver også det gode foreningsliv i byen, og børnene går selvfølgelig til børnegymnastik her i gymnastikkens højborg, og Valdemar går til fodbold. Claus spiller badminton om vinteren, mens mor Tina er jumpinstruktør og hopper i den lille trampolin flere gange ugentligt.

-Jeg kommer også afsted på ture med ladcyklen og ungerne. Vi pakker bare en madpakke og kører afsted, og så får jeg jo både frisk luft og motion, siger Tina, som er en del af byens ”ladcykelklub”.

Familien elsker naturen omkring Outrup, og Tina nævner de kun ti minutter i bil til Vesterhavet, syv minutter til Blåbjerg Skov og 20 minutter til fjorden ved Bork.

- Arbejdsmæssigt har du jo også et bredt areal, du kan pendle ud til. Og når ungerne bliver store, så har vi tog mod nord og syd, når de skal have sig en uddannelse, fortæller Tina.

Mette og Niels valgte Outrup til seniorlivet

40 år i både udland og København blev det til for Mette Lauridsen, der er barnefødt i Outrup. Da børnene var fløjet fra reden, og sommerhuset ved Henne Strand ofte trak i hende og gemalen Niels, vendte de blikket vestpå.

- Vi kiggede efter hus i Outrup, og da det rette var der, købte vi det. Vi var dog ikke klar til at flytte endnu, så vi lejede det ud i fem år. Da Niels blev pensioneret som geolog fra Københavns Universitet, flyttede vi herover, siger Mette.

Huset havde lige den rette størrelse og var i et plan. Parret renoverede det fuldstændigt, så det blev, som de ville have det.

- Vi bor på en lille stikvej med gode naboer, unge som ældre. Der er et fint sammenhold, hvor vi hjælper hinanden, forklarer Mette, som er tidligere fysioterapeut.

Havelivet fylder meget

De er begge havemennesker, og tiden går godt med egen parcelhushave, som de nyder at finde særlige planter til. Det er dog ikke nok, så de passer også køkkenhave på 500 kvadratmeter på Mettes søsters ejendom og har et helt særligt projekt, der vokser lige så stille udenfor byen.

- Det er et stykke af min søsters jord, som var fyldt med krat. Vi begyndte med at fælde og brænde af, og nu overtager vi løbende rododendron fra kirkegården, som vi planter. Der er også utroligt mange påskeliljer i jorden, så det er også smukt om foråret, fortæller Mette.

Den lille have på vejen mod Henne har passende fået tilnavnet Mettes Have, og forbipasserende nyder godt af blomsterhavet i forsommeren.

Mette og Niels kører også meget gerne rundt til åbne haver i området.
- Der er så mange fantastiske lokale haver herovre. Vi er virkelig blevet positivt overrasket over den mangfoldighed, der er, siger Mette.

Lokalt kød fra engen

De to seniorer er naturligvis også medlem af ”Koklapperlauget”, som har otte styks kødkvæg, af racen Belted Galloway, gående på engområdet ved Outrup.

- Hvert år får vi en portion af kødet. Det bliver slagtet i Tistrup, så det er helt lokalt kød, fortæller Mette.

Parrets i alt fire voksne børn bor i henholdsvis København og Viborg, så der er lidt vej at køre.

- Men børnebørnene har jo godt at besøge os her på landet, og det er også nemt for os at køre over til dem på besøg, siger Mette.

Betina Gregersen fra Outrup er den stolte ejer af en ladcykel, som er endt med at blive omdrejningspunkt for et nyt fællesskab i byen:

- Flere af os med mindre børn har anskaffet en ladcykel, så nu er vi en hel ”klub” af forældre med ladcykler. Vi vil gerne køre ud i det blå sammen på små hyggelige ture med ungerne, fortæller Betina.

Naturen er nemlig meget tæt på. I Outrup er der det lille anlæg, hjertestien og skoven ved Axelgaard. Vil man længere afsted, er der masser af cykelsti at indtage på vejen mod skov og strand

Vi valgte Outrup til

Betina bor sammen med Sebastian Høj Gregersen, og de er forældre til Frederik fra 2014, Caroline fra 2016 og Mathilde fra 2018. En hverdag med skole, børnehave, fodbold og gymnastik giver nok at se til for familien, hvor far er landmandsuddannet og mor er sygeplejerske.

- Vi blev kærester som helt unge, og senere da vi ville finde en fælles bolig, vidste vi ikke, hvor vi ville slå os ned. Men vi havde hørt godt om børnehaven her i Outrup, og byen virkede tryg. Vi valgte at flytte i en lejebolig til en start, men vi blev så glade for byen og huset, at vi købte det og renoverede det, fortæller Betina.

Det gode børneliv

Børnene har gået ved den samme lokale dagplejemor og herefter i børnehaven, hvor Betina også er frivillig i Børnehavens Venner.

- Det er en fantastisk børnehave med meget fokus på udelivet. De har geder, cykelbane, æbletræer, køkkenhave og skov, børnene kan lege i. Ønsker de sig noget nyt, er der masser af lokal opbakning til projekterne, siger Betina.

Hun tilføjer, at det er et godt billede på stemningen i byen, hvor man hilser på alle.

- Falder Frederik på cyklen, så ved man, at han nok skal få hjælp. Folk ved, hvem hinanden er, og det giver et meget trygt børneliv, siger Betina, som glæder sig til flere gode oplevelser med ”Ladcyklernes Klub”.

Fællesskabet blomstrer i det gamle sommerland

Indtil 2002 var Varde Sommerland en lille forlystelsespark midt i Varde By. Men da parken lukkede, var der ingen planer for den store grønne park, som blot stod og voksede til.

I 2010 gik en flok frivillige med kommunens tilladelse i gang med at rydde op i vildnisset. Projektet greb om sig og flere og flere frivillige kom til i årene, der fulgte.

- Jeg kom med i 2013, da de manglede maskiner, og det kunne jeg som selvstændig klare. Jeg kom vel og hjalp til gennem et års tid, før jeg valgte at gå med i bestyrelsen. Jeg var simpelt hen så imponeret over fællesskabet, og så kan jeg godt lide konceptet. Der er plads til alles hænder, unge som gamle, og børnene er enten med eller løber og leger. Vi har det simpelt hen vildt hyggeligt sammen, fortæller Michael Nygaard.

Han bor i Varde Syd med sin kone Mona og pigerne Nikoline på 11 år og Mathilde på 14 år.

Et åndehul med plads til alle

Det gamle Varde Sommerland står i dag med fine stier på kryds og tværs, og der er lavet mange ”rum” i alt det grønne med for eksempel shelters, madpakkeborde, toilethus, spillezoner, boldbane, fitness-redskaber, legepladser og kunstinstallationer. Varde Å snor sig langs parken, og kommer man i kano eller kajak, kan man lægge til for en pause eller overnatning i shelter.

Sommerlandslaugets mange frivillige rykker ind i parken seks gange om året til arbejdsdag, hvor der vedligeholdes og arbejdes på nye projekter i parken.

- Jeg kan godt lide, at det ikke skal være så perfekt, men at vi alle kommer med de kræfter og evner, vi nu har. Der er et vildt godt sammenhold, og sådan en arbejdsdag er med fuld forplejning, der tit er sponsoreret af lokale virksomheder, fortæller Michael.

Sammenholdet har skabt en attraktion

Den grønne plet midt i Varde ligger op ad Arnbjergparkens mere velordnede og klassiske udtryk, og med en ny gangbro fra Arnbjerg til sommerlandet, er der kommet en naturlig og smuk forbindelse mellem Varde Syd og Nord.

- Der er mange, der går tur eller løber, og børnefamilierne bruger legepladserne. Skolerne bruger også shelterne til overnatning, og så er der skabt en god gennemgang til Arnbjerg og centrum for os i Varde Syd, siger Michael.

Han og familien bruger ofte området, og når familie og venner er på besøg, bliver det tit til en gåtur i sommerlandet.

- Folk er altid vildt imponerede over alt det, som der er opstået ved frivillig kraft. Det beviser for mig gang på gang, hvor godt sammenholdet i Varde er. Samarbejdet mellem kommunen, som ejer jorden, og sommerlandslauget er også fantastisk. Der er en gensidig tillid, som kun er blevet styrket gennem årene, siden de første frivillige fik lov at gå og rydde lidt op. I dag er et øde og forladt område blevet til en kæmpe attraktion for byen, siger Michael Nygaard.

- Jeg engagerede mig hurtigt gennem volleyball og lærte en masse at kende i byen. Jeg fandt også hurtigt en kæreste, Lone. Vi er siden blev gift og er fortsat sammen, fortæller Flemming Bynge, der i dag er salgs- og marketingschef i Indorama.

Han og familien har dog ikke boet i Varde alle årene. Parrets første barn, datteren Katharina, kom til i 1997, og da et jobtilbud lokkede i Berlin solgte de alt, og flyttede til den tyske hovedstad.

- Vi var et par år i Berlin, hvor Alexander kom til verden. Da vi ville hjem til Danmark igen, lå alle muligheder åbne, men når vi mærkede efter, så var Varde bare det helt rigtige sted for vores børn at vokse op, husker Flemming.

Vennerne ville til Aarhus og København

Han fortæller, at mange af hans venner fra Kolding-området søgte mod Aarhus og København for at etablere sig, men for Lone og Flemming trak Varde mest.

- Varde har det hele til en børnefamilie, og det er en by, der tager rigtigt godt imod nye mennesker. Jeg ser det sådan, at i en storby kan du opleve en masse som tilskuer. I en by som Varde er det hele mere nært, og du kan selv være med til at sætte en masse ting i gang. Når du engagerer dig, får du en meget større oplevelse og lærer folk at kende, fortæller Flemming.

Hans liste over frivillige engagementer gennem tiden er også lang, i flæng kan vi nævne Open Air, Varde Å Dag, Middelalderfestival, skolebestyrelse, Smedeværkstedet og meget mere.

- Nu behøver man jo ikke gøre som jeg, for der er bestemt også mulighed for bare at flyde med og nyde alle de ting, der bliver arrangeret, skynder Flemming sig at tilføje.

Livet uden børn bliver også i Varde

Flemming og Lones børn er snart fløjet fra reden, og de går derfor ind i en ny fase af livet sammen. Og det skal fortsat være i Varde.

- Nej, vi skal ikke flytte til København. Vi bor så dejligt ned til åen med udsigt over nationalparken og alligevel kun to minutter på gåben fra Torvet. Vi traver byen tynd med hundene og går ofte langs åen. Vi har også sommerhus i Houstrup og nyder, at Vesterhavet og de lækre strande er så tæt på, siger Flemming.

Han forklarer, at han i sit job rejser meget og oplever storbyer i andre lande:

- Det føles altid som et kæmpe frirum at komme hjem til Varde. Så har jeg fået storbypustet og har glæden over alle de små nære ting i Varde. Roen og freden og alle de oplevelser vi skaber sammen. I Varde støtter alle op, når der sker noget. Det er en fornøjelse at opleve, fortæller Flemming Bynge.

Det var først, da de begge som studerende boede i Aarhus, at de fandt sammen som kærester.

- Vi fik Svend, vores første søn, i 2017 da vi boede i lejlighed på Trøjborg. Så flyttede vi til Egå i rækkehus for at få lidt mere luft og plads. Vi kiggede efter hus i omegnen og kom efterhånden længere og længere uden for Aarhus, fortæller Kasper Rahbech, der er distriktschef ved G4S.

Huspriserne er høje i Østjylland, og de kunne ikke få meget hus for pengene. Derfor kiggede de en dag på hinanden:

- Vi indså, at hvis vi skulle have drømmehuset, ville vi alligevel skulle flytte langt væk fra Aarhus. Så hvorfor flyttede vi ikke ”hjem”? Vi var begge enige om, at vi ikke ville bo i Ølgod. Men vi begyndte at kigge på huse i Varde og fik set på omkring 15, før vi fandt det rigtige, siger Kasper.

Stort hus med udsigt over åen

Huset ligger på en stor grund med udsigt over Varde Å og nationalparken med alle Vardes bekvemmeligheder indenfor gåafstand.

- Vi flyttede ind i juli 2019 og har gået og sat det i stand. Vi har nu boet i Varde i halvandet år og er helt vilde med det. Vi har ikke set os tilbage en eneste gang. Vi frygtede nok begge et stort savn til vennerne i Aarhus, men rigtigt mange er faktisk også selv flyttet eller er på vej væk. Når vi ses, er det på en anden måde end før og ofte med overnatning, så der har ikke været det savn, fortæller Kasper.

Hverdagen fungerer bare

Ninna, der arbejder som sygeplejerske på onkologisk afdeling i Esbjerg, er på barsel med søn nummer to, Alfred.

- Der er jo pasningsgaranti og et stort udbud af daginstitutioner i Varde, og det har fungeret fantastisk. Vi har benyttet os af dagplejemor, og Svends børnehave ligger bogstavelig talt lige rundt om hjørnet. Generelt er vi bare blevet taget rigtigt godt i mod – både af kommunen men også af folk her i byen. Alle er meget imødekommende og hjælpsomme, fortæller Kasper.

Parret oplever, at nærheden i det daglige gør livet lettere.

- Alt er inden for gå- eller cykelafstand. Jeg kan cykle hjemmefra og et kvarter senere stå omklædt i svømmehallen til en morgentur. Hverdagen fungerer bare, og så er det jo kun en bonus, at bedsteforældrene også er tæt på, siger Kasper.

Friluftsliv ved åen

Kasper er selv friluftsmenneske med stort F, og han har fået en lille båd, der ligger i baghaven. Han er også kommet med i bestyrelsen for den lokale sejlklub og er begyndt at fiske.

- Laksefiskeriet i Varde Å er jo fantastisk. Det er helt unikt her i Varde, at vi har åen og nationalparken helt ind i byen, siger Kasper Rahbech.

Han fortæller, at sejlklubben samarbejder med byens kajakklub, SUP-klubben, roklubben og fiskeklubben om at skabe endnu flere gode oplevelser i og langs med åen.

- Jeg har gode kammerater her, jeg kan dyrke sport, og jeg har råd til hus og to biler. Vi kører jo bare, hvis vi skal noget i en anden by, fortæller Tobias med et smil.

Han bor sammen med Louise Søndergård Knudsen og deres søn Ole fra 2020 og deres datter fra 2022 i et parcelhuskvarter i Skovlund.
Huset er fra 1955, som de har renoveret selv, for Tobias er selvstændig tømrer med værksted hjemme. Med to matrikler er der en stor grund, hvor firmaet også kan have til huse.

Populært børnehus og friskole

Louise er flyttet til byen, men hun er faldet godt til.

- Der var mange unge, da jeg kom hertil, og de fleste har i dag også fået børn. Jeg er blevet taget rigtigt godt i mod, og efter vi har fået Ole, så har jeg lært endnu flere folk at kende gennem mødregruppe og vuggestuen, fortæller hun.

Louise synes, at Skovlund har det hele til børnefamilien – gode stisystemer, foreninger og institutioner:

- Nu har vi jo kun Ole i vuggestuen, men han skal videre i børnehaven, og derefter har vi en fantastisk friskole op til 9. klasse. Der er en del familier fra oplandet, der vælger at have deres barn i Børnehuset, fordi de ønsker en plads på friskolen, forklarer Louise.

Til kamp med mor og far

Den lille nye familie bruger gerne friskolens og børnehusets legepladser i weekenden, når den ikke står på fodboldkamp. Tobias spiller fodbold, og Louise tager gerne med og hepper med Ole på armen.

- Der er mange muligheder for at dyrke sport i Skovlund, og der er et super sammenhold på tværs af alder, forklarer Louise, der studerer til sygeplejerske og arbejder på Nordenskov Plejehjem.

Hverdagen kører med Ole i vuggestue og fleksible arbejdstider for mor og far. De daglige indkøb gør de i byens købmand, og skal der mere til, kører de gerne til Grindsted.

Den lille familie fremhæver også Kvie Sø samt en lokal plantage som udflugtsmål i fritiden.

Landidyl lige uden for byen

Michael Brogaard Uglebjerg og Katja Hansen skal bare slå havedøren op for at stå midt i den skønneste natur. Parret har købt et nedlagt landbrug to kilometer udenfor Skovlund. Her har de cirka 24 hektar, hvoraf de ti hektar dyrkes. De nyder landlivet med egen skov, sø med hytte og eng ved åen, hvor der går køer om sommeren.

- Jeg kommer fra Varde, men kom hertil i 2013, da jeg flyttede sammen med Michael. Han havde købt og renoveret et hus inde i Skovlund. Det var et dejligt sted, men vi har altid vidst, at vi ikke skulle have børn i det hus, fortæller Katja.

I 2018 opstod muligheden for at få mere plads pludselig, da naboen til Michaels barndomshjem var klar til at sælge.

- Det var lige det, vi drømte om, så vi byttede hus med dem, fortæller Katja.

Med den rigtige bolig i hænderne var der nu rum til familieforøgelse. I 2019 kom sønnen Henning til, og sidst i 2021 kom parrets andet barn.

Oplevelser og fællesskab

Michael driver egen tømrervirksomhed fra hjemmet. Han har opkøbt flere huse i byen og renoveret dem til lejligheder, der er stor rift om. Katja blev uddannet socialrådgiver kort før sin barsel med Henning. Hun arbejder nu som dagplejer. Udover deres egen skønne plet på landet, bruger de Skovlund meget.

- Der er masser af gode legemuligheder. Vi bruger for eksempel byens fantastiske legepladser i parken og ved Børnehuset. Der er også to hoppepuder, en paddelbane, flere boldbaner og en stor kælkebakke, som byens børn flokkes på, når der er sne, fortæller Katja.

Hun sidder selv i byens festudvalg, og Michael sidder i borgerforeningen. Her er de begge med til at planlægge arrangementer i årets løb:

- i løbet af året afholdes der blandt andet fastelavn, sankthans, en stor byfest og juletræstænding, hvor julemanden kommer. Så der er mange hyggelige og sjove oplevelser for store og små gennem året, siger Katja.

Aktive små fødder

Hun har selv tidligere spillet fodbold, men en korsbåndsskade har sat en stopper for den aktive indsats på banen.

I dag sidder hun i fællesudvalget, som står for de praktiske ting bag fællesfodboldholdene i Skovlund og Ansager, for eksempel ungdomsholdene.

- I dag er jeg med på sidelinjen, og Henning glæder sig til, at han kan begynde til ”Leg og bold”. De bliver afhentet i børnehaven, og så kan vi bare hente bagefter. Det er altså smart, smiler Katja.

Når børnene når skolealderen, er placeringen to kilometer udenfor byskiltet ikke en udfordring, da friskolens bus kører forbi og henter. Fritiden behøver heller ikke blive kedelig.

- Jeg er generelt bare imponeret af Skovlunds mange foreningstilbud. Henning går til børnegymnastik, men der er så mange andre muligheder for at dyrke fritidsinteresser. Som for eksempel håndbold, fodbold, badminton, ridning, gymnastik, fodboldfitness, spejder og esport. Der er gode foreninger, og folk støtter op, slutter Katja.

Fra Australien til Skovlund

Der er langt fra de grønne marker omkring Skovlund til det røde sand i Australien, hvor Kasper Emborg Sadova og Emilie Gravergaard Rasch Jensen mødte hinanden.

- Jeg arbejdede på en gård for en dansk familie, hvor Emilie var aupair, så der lærte vi hinanden at kende, fortæller Kasper, der er opvokset i Skovlund.

De to unge kærester kom ikke fra hinanden igen, og da de kom hjem til Danmark, var Emilie egentligt flyttet til Viby ved Aarhus for at studere jura.

- Det var træls at pendle frem og tilbage til Skovlund i weekenderne. Jeg boede i en kuffert og ville hellere have en fast base. Jeg kommer selv fra en lille by på landet på Fyn, så Skovlund afskrækkede mig ikke. Det var billigere at bo her og køre til Aarhus, så Kasper og jeg købte hus sammen, fortæller Emilie.

En by med mange jobs

Kasper er ud af en stor familie, som bor i eller tæt ved Skovlund, og mange af hans kammerater er også blevet i byen.

- Det har været nemt at komme hertil som tilflytter. Vi har selvfølgelig Kaspers familie, men hvis man vil byen, så vil de også én, siger Emilie.

Hun havde studiejob i byen frem til sin barsel med Albert, der er fra 2017.
- Det er jo specielt ved Skovlund, at så lille en by byder på så mange forskellige jobmuligheder. Det har været godt for mit CV, men også givet et godt netværk, forklarer Emilie.

Hun har også sammen med Kasper sørget for at deltage i byens arrangementer:
- Tag med til sportsfest, vejfest og så videre, så lærer du hurtigt folk at kende. Da jeg kom i mødregruppe, gav det også nye gode relationer, forklarer Emilie.

En hverdag, der går op

Familien tæller i dag også Alma, som er fra 2020 og Agnes fra 2022, og Emilie arbejder med marketing i Varde, mens Kasper er VVS’er i Grindsted.

- Det giver lidt kørsel i hver sin retning, men vores hverdag fungerer bare. Der er vuggestue og børnehave samlet samme sted, så det er nemt med aflevering. Vi bor på en gade med masser af børn, så derhjemme er der altid nogen at lege med, fortæller Kasper.

I fritiden bruger familien byens lille park med legeplads og tager også gerne en tur til Kvie Sø for at gå en tur.

Børnene går til gymnastik, som Børnehusets personale hjælper med at aflevere til, så man som forælder bare kan afhente. Kasper lægger en frivillig indsats i borgerforeningen, mens Emilie er bestyrelsesformand i Børnehuset.

- Der er et rigt kulturliv her i byen centreret om Kulturhuset. Det er et vigtigt samlingssted, hvor vi mødes til foredrag, udstillinger og koncerter. Der er bibliotek, museum, lokalhistorisk arkiv, og så kan foreninger gratis booke mødelokale der, fortæller Inga.

Hun er gift med Kurt, og parret bor lige ned til søerne i Ølgod. Her har den aktive kvinde sammen med andre lagt mange frivillige timer i at forskønne området til glæde for alle i byen.

- Vi har fået lavet belysning, borde og bænke og aktiviteter til børnene. Det er et skønt grønt område, og så har vi jo skoven med markerede ruter lige i nærheden, fortæller hun.

Sundhedshus og demenscenter

At hverdagen er nem, betyder meget for Inga og Kurt, og byens sundhedshus bidrager i høj grad til det.

- Der er fire læger, en fysioterapeut og andre forskellige behandlere i sundhedshuset. Der er også tandlægepraksis, så det kan vi også klare her i byen, siger Inga med et smil.

Hun glæder sig også over, at byen har et velfungerende ældrecenter og snart kan huse et nyt demenscenter.

- Det giver en tryghed at vide, at vi har det i byen, når man er i vores alder, forklarer Inga.

100 seniorer til idræt om dagen

Hverken Inga eller Kurt ligger på den lade side, når det kommer til motion. Vestjylland er højborg for gymnastikken, og det ser man på deltagerantallet, når over 100 seniorer hver uge mødes til idræt om dagen i Ølgod.

- Vi laver gymnastik sammen, får en kop kaffe og et rundstykke, synger lidt og fordeler os på aktiviteter som badminton, boldgymnastik, curling og bob. Det er et meget dejligt fællesskab, siger Inga og tilføjer, at man jo også har rig mulighed for både fitness, tennis og golf i Ølgod, hvis det er det, man har lyst til.

Verden ligger åben

Ægteparret har en søn, der bor med hustru og tre børn i Odense. Dem kan Inga ikke lokke hjem til Ølgod, da deres arbejde ligger på Fyn.

- Men så er det dejligt, at vi har så gode muligheder for transport med tog, bus og endda fly fra Billund. Man behøver ikke en bil for at bo i Ølgod, for vi kan jo handle alt til det daglige i byen, fortæller Inga og nævner et væld af dagligvare- og specialbutikker.

Her kan man altid få en hjælpende hånd

”Arbejdsmæssigt har du et bredt areal, du kan pendle ud til. Og når ungerne bliver store, så har vi tog mod nord og syd, når de skal have sig en uddannelse"

Mette og Niels valgte Outrup til seniorlivet

”Vi bor på en lille stikvej med gode naboer, unge som ældre. Der er et fint sammenhold, hvor vi hjælper hinanden.”

Ladcyklernes klub tager ud i det blå

”Det er en fantastisk børnehave med meget fokus på udelivet. De har geder, cykelbane, æbletræer, køkkenhave og skov, børnene kan lege i.”

Fællesskabet blomstrer i det gamle sommerland

Vi havde alle valg, men valgte Varde

”Vi var et par år i Berlin, hvor Alexander kom til verden. Da vi ville hjem til Danmark igen, lå alle muligheder åbne, men når vi mærkede efter, så var Varde bare det helt rigtige sted for vores børn at vokse op.”

”Det føles altid som et kæmpe frirum at komme hjem til Varde. Så har jeg fået storbypustet og har glæden over alle de små nære ting i Varde. Roen og freden og alle de oplevelser vi skaber sammen.”

Mere hus for pengene trak Kasper og Ninna vest på

I Skovlund er alt til et helt børneliv

Landidyl lige uden for byen

Fra Australien til Skovlund

En by med mange jobs

En hverdag, der går op

Kulturen blomstrer i Danmarks mindste storby

Her kan man altid få en hjælpende hånd

”Arbejdsmæssigt har du et bredt areal, du kan pendle ud til. Og når ungerne bliver store, så har vi tog mod nord og syd, når de skal have sig en uddannelse"

Mette og Niels valgte Outrup til seniorlivet

”Vi bor på en lille stikvej med gode naboer, unge som ældre. Der er et fint sammenhold, hvor vi hjælper hinanden.”

Ladcyklernes klub tager ud i det blå

”Det er en fantastisk børnehave med meget fokus på udelivet. De har geder, cykelbane, æbletræer, køkkenhave og skov, børnene kan lege i.”

Fællesskabet blomstrer i det gamle sommerland

Vi havde alle valg, men valgte Varde

”Vi var et par år i Berlin, hvor Alexander kom til verden. Da vi ville hjem til Danmark igen, lå alle muligheder åbne, men når vi mærkede efter, så var Varde bare det helt rigtige sted for vores børn at vokse op.”

”Det føles altid som et kæmpe frirum at komme hjem til Varde. Så har jeg fået storbypustet og har glæden over alle de små nære ting i Varde. Roen og freden og alle de oplevelser vi skaber sammen.”

Mere hus for pengene trak Kasper og Ninna vest på

I Skovlund er alt til et helt børneliv

Landidyl lige uden for byen

Fra Australien til Skovlund

En by med mange jobs

En hverdag, der går op

Kulturen blomstrer i Danmarks mindste storby

Ansøgning til partnerjob