Ansager ligger naturskønt på landet mellem Grindsted og Varde, og du kommer indenfor en halv times tid hurtigt til flere større byer. Ansager Å slynger sig gennem byen, og lige i nærheden ligger Kvie Sø, der lokker med badevand og pandekagehus.

De tre børn er nu store. Den største er flyttet hjemmefra for at studere, og de to yngste tager toget og bussen til ungdomsuddannelser i henholdsvis Skjern og Varde. Familien kan se tilbage på et fantastisk familieliv i Nørre Nebel.

- Vi har haft dem i dagpleje og børnehave, og da de kom i skole, var de i SFO om eftermiddagen. Det har været trygt og godt at vokse op her, siger Hanne.

Alle i familien har gennem årene været aktive. Lars træner boksning, mens Hanne løber og dyrker yoga. Hun var også gymnastikinstruktør, da børnene var små. Det var dog svømning og fodbold, som holdt ved for børnene.

- Vores ældste har været en dygtig svømmer. Først her i Nørre Nebel og siden i klub i Esbjerg, hvor hun også kom på Vita-skolen for at kunne passe sin træning. De to andre har spillet fodbold og gør det stadig, fortæller Hanne.

I dag er hele familien faldet godt til i deres nye hjemby.

- Det har været helt kanon med skiftet. Vi kom fra et lille samfund med en lille skole og børnehave. Det at komme til Næsbjerg og i en normal størrelse skole og børnehave med en masse fodbolddrenge, som ungerne kan spejle sig i, det har bare været så godt, fortæller Kim.

Fodbolden fylder nemlig meget for både Gregers, Asger og Kim, der med det samme meldte sig som træner for drengenes hold.

- Det var for at få noget netværk med det samme. Det har også været fedt for drengene at komme til en større klub med mere seriøs træning. Jeg spiller også selv for at holde mig i gang, fortæller Kim.

I foråret 2021 syntes Jeppe, at de trængte til noget liv og glade dage efter et år med corona.

- Jeg hørte en udsendelse om, at flere af de lokale forretninger led under manglen på festivaler, så jeg tænkte, at vi skulle lave en fest. Vi fik Tue West på, Tom Donovan, Ibens og så min kammerat Morten Maigaard med bandet De forliste sjæle, fortæller Jeppe.

Det hele gik pludselig stærkt, og festivalen udviklede sig med professionel scene, barvogn, festivaltoiletter med videre.

- Vi endte med at være 170 mennesker den 19. juni i haven til festival! Jeg havde ikke rigtigt lavet forsalg, for det gik sådan lidt mund til mund, men det er der mere styr på i år, griner Jeppe.

Skonager Festival skal nemlig være en tradition, og den 11. juni i år byder Jeppe og Nava igen ind til festival i deres have med navnene Johnny Deluxe, Tue West, Souvenirs og J. Tex & The Volunteers. Der er 500 billetter, og alle er velkommen.

- Det er en festival med en fed intim stemning. De forskellige bands sidder i vores stue og drikker øl, og du kan rende ind i Tue West i gårdspladsen. Det er da for fedt at bo i en landsby som Næsbjerg og så kunne høre originale kunstnere i sin baghave. Det er det her, vi kan give til området, forklarer Jeppe passioneret.

Som Janni siger, har hun store børn nu, men hun er stadig engageret i småbørnsgymnastikken i byen.

- Jeg er glad for, at vi har gode foreninger i byen, og det vil jeg gerne støtte. Det er en gave til vores børn, at de kan gå til nogle gode aktiviteter, siger Janni.

Janni fortæller, at hun elsker, at man løfter i flok i Næsbjerg:

- Personligt udvider det også mit netværk, og det giver mig en masse socialt, fordi vi hygger os med hinanden. Gymnastikforeningen giver for eksempel altid os frivillige en tur ind og se verdensholdet sammen. Det gør, at man føler sig værdsat, forklarer Janni.

Det unge par har knoklet på renoveringen sammen, og Simone er heldigvis selv ret effektiv med et værktøj i hånden, Rasmus er nemlig maskinmester og arbejder på Nordsøen. Han er hjemme tre uger og på søen to uger, hvor Simone så har arbejdet videre selv på deres nye landsted. Når hun altså har haft fri fra jobbet som pædagog på en specialskole i Esbjerg.

- Vi er nærmest startet forfra i forhold til stuehuset, men vi har fået meget for pengene! Vi har 3,4 hektar med en lille skov og en gammel landhave med drivhus, frugttræer, blomster og en pavillon ude i en lille sø. Det har været svært ikke at bruge al tiden i haven, mens vi har renoveret, griner Simone.

Og hun har skyndt sig at skaffe lidt dyr:

- En hund, tre katte og to kaniner, men der kan sagtens komme flere til!

Jonas passer ved siden af sin krævende sport et arbejde i tøjbutik, og de vekslende butiksarbejdstider gør, at han kan passe sine kampe for klubben.

Selvom det for nu især er volley, der holder Jonas i sin fødeby, så kan han sagtens se sig selv i byen på lang sigt – hvis en fremtidig kæreste er med på den!

- Det er en tryg by at vokse op i, hvor alle kender alle, og så bliver jeg nødt til at nævne fællesskabet igen. Om det er volley eller Owen Luft eller noget helt andet, så bakker folk op. Vi løfter i flok – og vi løfter over potentialet, griner Jonas med tanke på Nordenskovs størrelse.

Den lille familie blev dog så glade for byen, at de blev hængende. Siden hen er Alfred kommet til i 2016 og Aske i 2019.

- Nu har vi en dreng i 1. klasse, en i børnehave og en i dagpleje, og hverdagen fungerer bare! Det er en lille tryg skole med under 20 elever i hver klasse, og der er et rigtigt godt sammenhold og foreningsliv i byen, siger Jesper.

Han arbejder til daglig som underviser på den militære akademiuddannelse, mens Louise er tilsynsførende i Fødevarestyrelsen.