Børn, forældre og bedsteforældre i samme hus

Hvordan er det at bo med både sine børn og forældre?
Det ved 36-årige Ane Hansen, der har samlet hele familien på fødegården i Vestjylland. Her hjælper moren med at få børnene ud af døren på kaotiske morgener, og familien samles om de små glæder i hverdagen som fundet af vandsalamandere i haven.
Men det kræver også en snak om grænser, hvis tre generationer under samme tag skal fungere.
Du finder alle afsnit fra LIVET MOD VEST her.
Du kan abonnere på podcasten gennem Apple Podcasts og Spotify eller der, hvor du lytter til podcast.
Kom tæt på natur og kultur gennem læringsuniverset UDFORSK
Her i Varde Kommune kommer børnene helt tæt på naturen og kulturen gennem vores eksterne læringsunivers UDFORSK.

Hvert år udbyder UDFORSK et program med forskellige spændende læringsforløb gennem kommunens dagtilbud og skoler. Her kan børnene udforske natur, naturvidenskab, kulturhistorie og kunst fra de er helt små, til de forlader folkeskolen.
Læs mere om UDFORSK og de spændende forløb herunder.
Oplev og lær om naturen
Gennem forløbene får børnene en anden oplevelse i hverdagen og skoledagen, hvor de møder nye steder og bliver klogere på nye områder. Sammen med passionerede formidlere og lokale aktører går børnene på opdagelse i kommunens lokalområder, seværdigheder og natur, og besøger alt fra genbrugsstationer til lokale museer og naturområder som Nationalpark Vadehavet og Filsø.
Forløbene afspejler Varde Kommunes vision ”Vi i Naturen”, der indrammer fortællingen om det gode liv i naturskønne omgivelser. Børnene introduceres for kommunens naturområder og lærer om naturen og at passe på deres omgivelser ved blandt andet at blive klogere på affaldssortering, og hvordan affald kan være en ressource.

Fordybelse i kunst og kultur
Forløbene lærer også børnene om kunst og kultur, hvor de bliver introduceret til alt fra moderne dans og teater til ballet og klassisk musik. Nogle af forløbene foregår som workshops, hvor børnene selv får lov til at fordybe sig i kunsten, og andre forløb handler blot om at lære gennem forestillinger.
Oplevelser uden for skema
Der venter børnene mange spændende oplevelser, der adskiller sig fra deres normale hverdag. Elever fra 2. klasse kan for eksempel gå på opdagelse i Nationalpark Vadehavet, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, hvor de bliver klogere på det skjulte dyreliv i området.
Børnene fra 3. klasse har mulighed for at opleve en forestilling om moderne dans, der inspirerer andre til at danse, bevæge sig frit og udtrykke sig med kroppen.
Et sidste eksempel er, at elever fra 5. og 6. klasse har mulighed for at deltage i Naturfagsmaraton, der er et kreativt og innovativt forløb med spændende opgaver og konkurrencer. Forløbene udvikles og fornyes hvert år, og der vil også snart være forløb for børn i dagpleje, vuggestuer og de yngste børnehavebørn.
De lokale aktører bag programmet for UDFORSK er DIN Forsyning, Varde Bibliotek, NaturKulturVarde, Varde Kommune samt Musik & Billedskolen, men der vil også være flere gæsteaktører, der hvert år deltager i programmet.

Tag børnene med en tur på legepladsen
Når børnene trænger til at komme ud og lege i det fri, kan du tage dem med ud på en af de mange gode legepladser i Varde Kommune.

Hvis du leder efter inspiration til, hvor næste tur går hen med børnene, så finder du eksempler på nogle af de legepladser, der er et hit hos børnene.
Læs mere om legepladserne herunder.
Ballonparken i Vrøgum
Ballonparken i Vrøgum er et grønt område, der ligger tæt på Vrøgum Plantage i udkanten af byen. Her finder du en stor legeplads, hvor børnene kan suse afsted på svævebanen eller gynge højt på en af gyngerne. Børnene kan også klatre rundt i klatretårnet og tage en tur på rutsjebanen.
I Ballonparken kan du holde en pause ved bordebænkesættene og nyde din medbragte mad og drikke. Hvis du gerne vil lave bål eller grille, er der bålplads og overdækket grillplads, hvor hele familien kan samles. Stedet har også gode toiletforhold.
Vikingelegeplads i Vejers
Tæt på stranden i Vejers kan børnene sætte fantasien fri på den store vikingelegeplads. På legepladsen kan børnene lege i vikingeborgen og tage en tur på rutsjebanen. Børnene kan også lege på det store vikingeskib, gynge på gyngerne eller udfordre sig selv med en klatretur.
Når I besøger legepladsen, kan I nemt tage et smut til stranden eller gå en tur rundt i den hyggelige ferieby. I kan også pakke madkurven og nyde jeres mad på en af bordebænkesættene.

Legepladsen i Nordenskov Lystanlæg
I anlægget i Nordenskov kan børnene tage en tur på legepladsen, hvor der er legetårn, vipper, gynger og legehus. De kan også tage på den store hoppepude eller spille boldspil på boldbanen.
Tæt på legepladsen finder du den gamle branddam, hvor I sammen kan tage en gåtur rundt på stierne og nyde den fine natur. I området finder du også flere bordbænkesæt, hvor I kan holde en pause.
Legepladsen i Byparken i Skovlund
I Skovlund Bypark finder du et grønt område med legeplads med gynger og et legetårn, hvor børnene kan tage rutsjebanen eller klatre rundt. Tæt på parken ligger idrætsanlægget, hvor børnene kan tage en tur på hoppepuden eller spille bold på boldbanerne.
I parken finder du også en åben hytte med udsigt udover søen, der er et perfekt sted til at spise sin medbragte mad og drikke.
I kan parkere bilen ved Lundvej eller Solbakken i Skovlund og derefter følge stien ind mod skoven og legepladsen.
Småfolkets Dal og Kæmpernes Hjem i det Gl. Varde Sommerland
I det gamle Varde Sommerland finder du et stort naturområde med en sjov og anderledes legeplads, hvor der er plads til leg og eventyr. Her kan børnene gå på opdagelse i Småfolkets Dal og Kæmpernes Hjem, der er et leg- og læringsområde, som byder på aktiviteter og udfordringer.
Der er alt til en god dag i det fri, da området byder på flere shelters, en grillhytte og toiletbygning.

Legepladsen Fristedet i Ølgod
I Ølgod kan du og børnene tage på legepladsen Fristedet, hvor der er plads til sjov og leg. På legepladsen kan børnene både prøve rutsjebanen, vipperne eller tage en tur på gyngerne. Der er også mulighed for at spille bold på pladsen.
Ved Fristedet kan I tage en pause på bordebænkesættene og hygge jer med madpakken.
Efter en tur på legepladsen kan I tage ned på torvet og finde noget at spise eller besøge de forskellige butikker.
I kan parkere bilen ved Lundvej eller Solbakken i Skovlund og derefter følge stien ind mod skoven og legepladsen.
Legepladsen i Tistrup Anlæg
Legepladsen i Tistrup Anlæg ligger i et område, hvor der er masser af plads til, at børnene kan udfolde sig i naturskønne omgivelser. Børnene kan blandt andet lege i legetårnet og suse ned af rutsjebanerne. Du kan også udfordre dem ved at konkurrere på den sjove aktivitetsbane.
I anlægget er der mulighed for at nyde medbragt mad og holde en pause på en af bordebænkesættene. Når du er i anlægget, kan du også tage en gåtur rundt om den store sø, og følge stierne rundt gennem skoven.

Mød Gitte og Sara
Tilsammen udgør Gitte og Sara Varde Kommunes bosætningsteam. De står klar til at hjælpe til dig med alt fra bolig, job og skole, når du flytter til Varde Kommune.

Få hjælp til at flytte mod vest
Er du lidt i tvivl om, hvor du skal bo, arbejde eller det praktiske i en flytning mod vest?
Så er hjælpen nær.
Vores to bosætningskonsulenter Sara og Gitte står klar til at hjælpe med:
- Muligheder for job og bolig
- Netværk til lokalsamfundene
- Finde foreningstilbud
- Kendskab til kultur- og naturoplevelser i området
- Information om dagtilbud, skoler og uddannelse i området
- Vejlede og bistå i alt det praktiske, hvis man flytter hertil fra udlandet (opholdstilladelse, CPR-nummer, skattekort osv.)
Kontakt Gitte og Sara
Hvis du har spørgsmål eller andet, så kan du altid kontakte Gitte og Sara på mail bolo@varde.dk.
Gitte Sydbøge
Bosætningskonsulent
Sara Eskildsen
Bosætningskonsulent